Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for maj måned 2021
Er du tilmeldt kommunikationsmodulet?
Kommunikationsmodulet er en SMS og/eller mail funktion / beskedtjeneste. Vi vil opfordre til, at man som lønadministrator og kontaktperson tilmelder sig denne tjeneste. Modulet anvendes til, at vi hurtigt kan sende en besked, til forhold, der vedrører akutte årsager til den forestående lønkørsel, f.eks. ændring af afleveringsfrister, forsinket lønudbetaling m.m.
Herudover sender vi en besked, når et nyt FLØS-NYT er tilgængeligt på FLØS Supportforum.
Sådan tilmelder du dig kommunikationsmodulet og på tilsvarende vis vedligeholder du data:
Log ind på forsiden af DAP (Digitale arbejdsplads)
Når du har angivet oplysningerne synkroniseres de direkte over i KIS, som også opdateres med oplysningerne.
Forudsætningen for at tjenesten virker er, at du har tilknyttet rollen som "FLØS ansvarlig" i KIS. Hvis du har adgang til lønsystemet, har du allerede rollen tilknyttet.
Den 17. maj 2021 mellem kl. 10.00 og 11.00 vil vi sende en besked "Test fra kommunikationsmodulet". Får du denne besked, er du blevet korrekt tilmeldt. Får du den ikke, må du prøve igen, ved at følge ovenstående vejledning.
Reguleringsprocenten pr. 1. april 2021.
Reguleringsprocenten er fastsat til 11,1029 pr. 1. april 2021. Løn og tillæg vil automatisk blive reguleret med den nye procent sats.
Kirkeministeriets og MEDST's lønoversigter gældende fra 1. april 2021 er tilgængelig på Folkekirkenspersonale.dk
Særlige feriedage fra optjeningsåret 2019.
HUSK, at tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelle særlige feriedage der er til rest pr. 30/4-2021. Det er vigtigt, at hvis der er særlige feriedage fra gammelt optjenings år (2019), som afholdes fra 1. maj 2021 og frem, så skal dagene registreres som overført til det nye afholdelses år.
Se evt. vejledningerne på FLØS Supportforum vedr. "Saldo ferie og særlige feriedage" samt "Overfør eller udbetal ferie eller særlige feriedage".
Husk, der findes webinarer.
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd