Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for december måned 2020
Skattekort for 2021
De nye skattekort for 2021 er lagt ind i FLØS. Det er oplysningerne fra 2020 der ligger til grund for hvilken skattekortstype der er blevet lagt ind for 2021.
Desuden har man overført den supplerende trækprocent fra 2020 til 2021. Husk, at slette/ændre dette, hvis medarbejderen i 2021 ikke ønsker, at fortsætte med en supplerende trækprocent eller har ændringer til den supplerende trækprocent.
For timelønnede medarbejdere, f.eks. gravermedhjælpere der anvender hovedkort er der 2 måder at fradraget kan beregnes på.
- Hvis det er "fradraget beregnes ud fra antal arbejdstimer" der er valgt, vil fradraget svinge alt efter hvor mange timer der bliver indberettet på medarbejderen.
- Hvis det er "fuldt fradrag anvendes" der er valgt, vil systemet bruge hele fradraget hver måned.
Det skal præciseres, at hvilken fradragstype der vælges, er et valg der træffes mellem arbejdsgiver og medarbejder.
Bemærk! Ændringer af skattekortstype og indberetning af supplerende trækprocent kan kun foretages fremadrettet pr. den 1. i måneden.
Ændringer foretages under fanen "Lønservice" under ændring, hvor der i hændelsesguiden vælges skatteoplysninger.
Barsel i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020
De medarbejdere der haft barsel uden løn, men med pensionsberegning i perioden 1. september 2019 til og med 31. august 2020, er af SLM blevet korrigeret med feriepenge i indefrysningsperioden, da FLØS ikke automatisk har kunne beregne feriegodtgørelsen. På landsplan drejer det sig om 61 medarbejdere.
De medarbejdere hvor der er korrigeret feriepenge, kan genkendes ved, at der på lønsedlen som modtages ultimo november, er angivet en linje med teksten "Extra Feriep. u/barsel ML" eller "Extra Feriep. u/barsel MT".
Uddrag fra en lønsedlen (herunder)
Oplysningerne tilgår automastik Lønmodtagernes Feriemidler via eIndkomst.
Afleveringsfrister for 2021.
Afleveringsfrister for 2021 finder I på FLØS Supportforum. Afleveringsfristen i januar måned er den 15. januar – kørselsdatoen er den 21. januar.
I finder fristerne ved at klikke på dette link Indberetningsfrister for år 2021 (fremgår lige efter fristerne for 2020).
Fratrædelse af gravermedhjælpere.
Bemærk, I kan ikke fratræde gravermedhjælpere med tilbagevirkende kraft over et årsskifte. Derfor skal en eventuel fratrædelse inden 1. januar 2021 være indberettet til lønkørslen den 16. december 2020.
Såfremt I modtager en fratrædelse efter lønkørslen i december, skal I kontakte løncenteret, inden I foretager en eventuel fratrædelse i FLØS.
Fratrædelse af medarbejdere i øvrigt.
Vi kan fortsat konstatere, at der i FLØS er en del medarbejde, der ikke har fået udbetalt løn de seneste 6 måneder og at disse medarbejdere ikke er fratrådt. Da det nu er muligt at genansætte medarbejdere bedes I snarest muligt og senest med udgangen af december måned få disse medarbejdere fratrådt.
For at finde de pågældende medarbejdere kan I bruge rapporten "Medarbejdere uden løn de sidste 6 md."
Rapporten finder i under fanebladet "Lønsagsbehandling"
Negative lønsedler/ophør af indkomstår.
Vi kan fortsat konstatere, at der ligger en række negative lønsedler, som har været negative over flere måneder.
Hvis beløbet er udlignet/indbetalt er det nødvendigt, at der foretages korrektion ved at beløbet indberettes som en engangsydelse med skabelon nr. 14.
Når korrektionen er foretaget sendes der ikke længere en lønseddel med en negativ nettoløn i e-boks. Den sidste lønseddel der går i e-boks bliver en nulstilling af det negative lønforhold.
Vejledning til udligning af negativ nettoløn
Har I spørgsmål til behandling/korrektion kan I kontakte løncenteret
Valg til menighedsrådet
§ 22 i nævnte cirkulære: Der tilkommer de på afstemningsdagen medvirkende diæter, der maksimalt kan fastsættes til 860 kr. Størrelsen af diæterne fastsættes af menighedsrådet. Jf. Cirkulære om indberetning om valg til menighedsråd, konstituering og kassation af valgmateriale m.v.
For at læse cirkulæret klik på dette link https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9013
Vi har oprettet en ny engangsydelsesskabelon. Skabelonen har nr. 12-2 "Diæter ved menighedsrådsvalg".
Bemærk, skabelonen vil kunne anvendes indtil udgangen af januar måned 2021, hvorfor diæterne skal være anvist inden da. Ved næste menighedsrådsvalg vil skabelonen igen være tilgængelig.
Skabelonen finder i under faneblad "Tid og Tillæg" under "Engangsydelser"
Løncenteret har lukket i julen.
Løncenteret har lukket fra og med den 23. december 2020 kl. 12:00 til og med den 3. januar 2021.
Medarbejderne i løncenteret ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd