Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for januar 2018
Vi skal præcisere, at arbejdsgivermodulet åbner i løbet af mandag den 8. januar, når der åbnes bliver dette meddelt via kommunikationsmodulet.
1/ Lønindberetning i januar måned
2/ Information og tips
3/ Meddelelse fra SKAT
4/ Fejl ved Sampension
1/ Lønindberetning i januar måned
For at kvalitetssikre, at den første lønkørsel indeholder månedsløn og faste ydelser kan følgende indberettes i januar måned.
- Oprettelser af nye ansættelsesforhold
- Ændringer i det ugentlige timetal
- Ændringer i intervallønnen
- Ændringer til eller oprettelser af kvalifikations- og funktionstillæg
- Ændringer til eller oprettelser af øvrige faste tillæg
- Fratrædelser, herunder angivelse af afholdt ferie og særlige feriedage
- Indberetning af timer og evt. tjenester til medarbejdere f.eks. gravermedhjælpere, der ikke kan vente med at modtage ydelsen til februar måned.
2/ Information og anbefalinger
Nye ansættelsesforhold, ved oprettelser af nye ansættelsesforhold i arbejdsgivermodulet, skal I vælge en stilling ud fra listen der ligger under søg. Findes stillingen ikke på listen skal I blot fortsætte oprettelsen, uden at sætte flueben i feltet "min stilling findes ikke på listen" og til slut gemme oprettelsen som kladde. I skal vente med at sende den til løncenteret og i stedet tage telefonisk kontakt til løncenteret, der vil sørge for at stillingen kommer på listen, således at I kan vælge den og dermed færdiggøre oprettelsen og sende den til løncenteret.
Ansættelsesbeviser, dannelsen fra lønsystemet vil først blive aktiveret senere, derfor skal I udfærdige ansættelsesbeviser som I plejer.
NemRefusion, automatisk indberetning af fravær til Nemrefusion vil først blive aktiveret senere, derfor skal I søge refusion som I plejer.
Sygefravær, indberet altid fraværet selvom sluttidspunktet ikke kendes. F.eks. ved sygdom hvor raskmelding ikke altid kendes, når raskmeldingen kommer kan I blot indberette denne.
3/ Meddelelse fra SKAT
SKAT har udsendt en meddelelse om, at de kan se at der pr. 3. januar endnu ikke er indberettet eIndkomst for januar 2018. Såfremt I ikke længere har forudlønnede medarbejdere, er det vigtigt at I kontakter SKAT for vejledning om hvorledes dette bliver oplyst/registreret hos SKAT. Ellers skal I følge vejledningen om nulangivelse som SKAT skriver. I det nuværende lønsystem sendes der ikke automatisk en nulangivelse hvilket var tilfældet i det tidligere lønsystem.
4/ Fejl ved Sampension
Sampension har lavet en fejl ved indlæsning af pensionsfilen. Dette har bevirket, at nogle menighedsråd har fået penge retur eller fået meddelelse om at der ikke er afregnet pension. Sampension retter fejlen og vil kontakte de pågældende menighedsråd hvis behov.
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd