Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for april måned 2021
Betaling af særlig feriegodtgørelse.
Ultimo april 2021 udbetales der særlig feriegodtgørelse på 0,5 pct. – dette dækker godtgørelsen som er optjent i perioden 1. januar til 31. august 2020.
Det vises på lønsedlen på følgende måde:
I forhold til den nye ferielov udbetales den særlig feriegodtgørelse på 1,5 pct. 2 gange om året bagudrettet.
- Ferietillæg optjent i perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021 udbetales med lønnen i maj måned.
- Ferietillæg der optjenes i perioden 1. juni til 31. august udbetales med lønnen i august måned.
Særlige feriedage fra optjeningsåret (kalenderåret) 2019.
Afholdelsesperioden for særlige feriedage optjent i 2019 udløber pr. 30. april 2021.
Derfor skal I undersøge, om der er særlige feriedage som er afholdt; men endnu ikke er blevet fraværsregistreret i FLØS. Registreringen skal ske her i april måned. Formålet med registreringen i april er, at der foreligger en korrekt saldo til maj måneds lønbehandling, hvor dagene enten skal udbetales eller overføres.
Vejledning til, at finde frem til, om der er rest særlige feriedage, finder I på FLØS-Supportforum. Klik på nedenstående link for at læse vejledningen.
FLØS-Supportforum (kirkenettet.dk)
Det er vigtigt, at hvis der er indgået en aftale om, at de særlige feriedage afholdes efter 1. maj 2021 så skal dage registreres som overført til den nye afholdelsesperiode. Er der ikke indgået en aftale om overførsel, skal dagene udbetales.
Bemærk, OVERFØRSEL OG UDBETALING af de særlige feriedage skal først indberettes i FLØS i maj måned.
Vejledningen til hvordan man overfører eller udbetaler de særlige feriedage, finder I efter 1. maj 2021 på FLØS-Supportforum.
Ny ferielov – feriedage skal ikke overføres nu.
Afledt af den nye ferielov skal feriedage ikke længere overføres 1. maj; men først ved ferieafholdelsesperioden udløb 31. december. Dette fremgår bl.a. af ferievejledningen afsnit 6.1 som er gengivet herunder.
Reguleringsprocenten pr. 1. april 2021.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har endnu ikke offentliggjort en reguleringsprocent gældende fra den 1. april 2021, da aftaleforliget for overenskomsterne på Folkekirkens og Statens område ikke er endeligt accepteret ved ur-afstamning.
I vil blive orienteret, så snart den nye reguleringsprocent er offentliggjort
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd