Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for september 2018
Ny gruppelivsaftale for timelønnede nr. 98642.
Mange menighedsråd har modtaget et brev fra Forenede Gruppeliv vedr. den nye aftale for gruppeliv til timelønnede overenskomstansatte medarbejdere, dvs. overenskomstansatte gravermedhjælpere, gartnere og gartneriarbejdere.
Løncenteret har bedt KMD rette satsen på de berørte medarbejdere, og rettelsen bliver foretaget med efterregulering tilbage til 1. april 2018. En del af de berørte medarbejdere er blevet reguleret ved august lønkørslen og resten bliver reguleret i september måned.
Nogle menighedsråd har også modtaget en mail med en opkrævning (FIK-kort). Løncenteret har talt med Forenede Gruppeliv herom. Menighedsrådene skal se bort fra denne opkrævning, da indbetalingen sker automatisk via lønkørslen.
Negative lønsedler
Løncenteret har bemærket, at der er negative lønsedler. Uanset beløbets størrelse, er det vigtigt, at I får taget stilling til, hvad der skal ske med de negative beløb. Måske skal medarbejderen betale det skyldige beløb retur til menighedsrådet. Når beløbet er indbetalt, skal lønsedlen udlignes ved, at beløbet indberettes som en engangsydelse med skabelon nr. 14. Får medarbejderen løn hver måned, vil det negative beløb blive nedskrevet i den kommende månedsløn.
Omkostningssteder inkl. delformål, projekt og sted.
Det er nu muligt, at I selv kan oprette nye omkostningssteder inkl. delformål, projekt og sted. Oprettelsen foretages i FLØS under fanebladet "Opfølgning".
Der henvises til vejledning "Formålskontering i FLØS version" for hjælp til oprettelse af omkostningssteder. Vejledningen findes på Løncenterets DAP-side under fanebladet "Bogføring af løn m.m."
Lønoversigten
Kirkeministeriets Lønoversigt gældende fra 1. april 2018 er nu tilgængelig på Folkekirkenspersonale.dk
Gravermedhjælpere
Bemærk, når I indberetter løntimer til en gravermedhjælper skal I anvende skabelon nr. 7460-1.
Desuden er der nu oprettet skabelon nr. 7460-6 "Gravermedhjælper overarbejdspenge" Jf. § 8, stk. 5 i Gravermedhjælperoverenskomsten.
Indbetaling af tjenestemandspensionsbidrag til Fællesfonden
Løncenteret har forespurgt hos ADF vedrørende opkrævning af tjenestemandspensionsbidraget.
Status er, at den automatiske opkrævning endnu ikke er på plads, der arbejdes på det og det forventes løst ultimo november 2018. I skal afvente ADF anvisninger om, hvordan det skyldige beløb skal indbetales.
Personalemapper
Personalemappen kan nu ses under Personaleoplysninger/Personalemappe
Til at starte med er det kun de blanketter, der dannes i forbindelse med indberetning af f.eks. en ansættelse eller en ændring på en medarbejder, som ligger i personalemappen.
FLØS-supportforum
I FLØS-supportforum er der samlet de fleste emner og vejledninger I har brug for ved indberetning i FLØS. Siden bliver løbende opdateret. Klik på nedenstående link og se under fanebladet "Kom godt i gang". Her kan I finde en kort vejledningsfilm om hvordan der søges i supportforummet.
http://elearning.kirkeuddannelse.dk/index.php?id=966#_
Til slut vil medarbejderne i løncenteret igen sige Jer tak for, at I har været gode til, at påbegynde indberetning af lønnen tidligt på måneden og gode til at overholde de oplyste indberetningsfrister. Dette er en stor hjælp for os.
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd