Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for april måned 2020
Nye ferievejledninger til folkekirkens ansatte og arbejdsgivere
Kirkeministeriet har sammen med Landsforeningen af Menighedsråd og Stifternes løncenter for menighedsråd udarbejdet nye ferievejledninger til folkekirkens ansatte og arbejdsgivere.
Vi vil IGEN opfordre jer til, at læse den vejledning der særligt er rettet til menighedsråd i deres rolle som arbejdsgiver.
Vejledningen finder I på Folkekirkenspersonale.dk – klik på nedenstående link for at læse vejledningen.
Betaling af særlig feriegodtgørelse i forbindelse med overgangen til samtidighedsferie.
De medarbejdere I har, som er omfattet af den statslige ferieaftale og har ret til ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse på 1,5 pct.
I forbindelse med overgangen til den nye ferielov er udgangspunktet, at der skal ske sædvanlig udbetaling af særlig feriegodtgørelse med undtagelse af den del, som optjenes i indefrysningsperioden fra den 1. september 2019 til 31. august 2020.
Det betyder, at særlig feriegodtgørelse på 1 pct. optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 indefryses på samme måde som optjente feriedage.
Særlig feriegodtgørelse på 0,5 pct., optjent i perioden 1. januar til 31. august 2020 udbetales først ultimo april 2021.
Feriedage og særlige feriedage fra optjeningsåret 2018.
Ferieåret 1. maj 2019 – 30. april 2020 er snart slut, og derfor skal I undersøge om alle feriedage og særlige feriedage optjent i 2018 og som skal afholdes inden 30. april 2020 er blevet fraværsregistreret. Er der feriedage og/eller særlige feriedage som er afholdt; men IKKE er blevet fraværsregistreret så SKAL det gøres nu.
Vejledning til at finde om der er rest ferie og/eller særlige feriedage findes på FLØS-Supportforum. Klik på dette link for at læse vejledningen.
Saldo feriedage og særlige feriedage
Nu skal der tages stilling til hvad der skal ske med eventuelle særlige- og almindelige feriedage der ikke er blevet afholdt.
Det er vigtigt, at hvis der er indgået en aftale om, at feriedage og/eller særlige feriedage afholdes efter 1. maj 2020 så SKAL dagene registreres som overført til det nye ferieår.
- Har medarbejderne indgået en aftale om udbetaling af feriedage SKAL dagene registreres til udbetaling.
- Er der, for de særlige feriedage ikke indgået aftale om overførsel, SKAL dagene udbetales.
Bemærk, OVERFØRSEL OG UDBETALING af feriedage og/eller særlige feriedage skal først indberettes i FLØS i maj måned.
Vejledningen til hvordan man overfører eller udbetaler feriedage og særlige feriedage finder I på FLØS-Supportforum. Klik på dette link for at læse vejledningen.
Overfør eller udbetal feriedage og særlige feriedage
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd