Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for november 2018
I slutningen af oktober er der foretaget nogle opdateringer i systemet, der har medført følgende vigtige ændringer.
Rollebaseret indgang – Tid og tillægsfanen
Når I indberetter timer på en gravermedhjælper på skabelon nummer 7460-1 "Gravermedhjælper timer m.m." er det nu sådan, at der i samme måned, skal indberettes de timer gravermedhjælperen faktisk har præsteret og indberettes de timer, som det forventes at der er for resten af måneden.
Ændringen er fortaget fordi 3F har fokus på korrekt løn til gravermedhjælpere.
Således indberettes timerne:
1. Der indberettes de faktiske timer fra f.eks. den 1. til 15. i måneden.
2. Der indberettes de forventede timer, som gravermedhjælperen måtte have i perioden den 16. til sidste dag i måneden.
3. Der skal nu foretages en regulering af de timer, der i sidste måned blev indberettet som forventede timer:
De timer der i sidste måned blev indberettet som forventede timer, skal slettes i oversigten under "Tid og Tillæg". Se vejledning "Vise og rette tidligere indberettede engangsydelser" om hvordan man sletter timerne. Timerne skal slettes for at rettelsen går korrekt i eIndkomst.
Når timerne er slettet indberettes de faktiske timer gravermedhjælperen havde præsteret, i perioden fra den 16. til sidste dag i måneden. Husk perioden der indberettes på, skal være for sidste måned.
Indtjen.per. Tekst Enheder Enh.pris
01 11 2018 Faktiske timer 60 135,00
16 11 2018 Forventede timer 60 135,00
16 10 2018 Forventede timer 70 minus 135,00 tilbageføres ved at timerne slettes)
16 10 2018 Faktiske timer 75 135,00
Skabelon nr. 5 "Kirkefunktionærer, merarbejde" beregner nu korrekt løn.
Dette gælder for organister ansat i henhold til reglerne i, Overenskomst for organister i § 13. Merarbejde, stk. 4. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældende samlede fasteløn inkl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg), jf. stk. 2.
Og for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener, graver, kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker ansat i henhold til reglerne i organisationsaftalen med tilhørende protokollater i § 12. Merarbejde, stk. 5. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes samlede faste løn inkl. eget pensionsbidrag.
De af jer, der i perioden 8. januar – 23. oktober 2018 har brugt skabelonen, hvor den ikke beregnede korrekt sats, vil blive kontaktet af løncenteret.
Lønoversigten
Kirkeministeriets Lønoversigt gældende fra 1. oktober 2018 er ikke kommet endnu, da Moderniserings-styrelsens endelige godkendelse endnu ikke foreligger.
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd