Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for november måned 2021
Afleveringsfrister for 2022.
Afleveringsfrister for 2022 finder I på FLØS Supportforum. Afleveringsfristen i januar måned er den 15. januar – kørselsdatoen er den 21. januar.
I finder fristerne ved at klikke på dette link Indberetningsfrister for år 2022 (fremgår lige efter fristerne for 2021).
Overførsel af ferie.
Ferieloven giver mulighed for, at ledelsen og medarbejderen senest ved ferieafholdelsesperioden udløb 31. december kan aftale, at ferie ud over 4 uger overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Spørgsmålet om eventuel overførsel af ferie bør afklares i god tid inden ferieafholdelsesperiodens udløb, så den tilgodehavende ferie kan varsles og holdes, hvis der ikke indgås aftale om overførsel.
Bemærk, der er p.t. en fejl i FLØS og derfor kan I først indberette overførsel af ferie ultimo november måned, hvor vi forventer at KMD har løst fejlen.
Vejledning om overførsel og udbetaling af ferie finder I på FLØS-Supportforum. Klik på nedenstående link for at læse vejledningen.
Overfør eller udbetal feriedage
Fratrædelse af medarbejdere i øvrigt.
Vi kan fortsat konstatere, at der i FLØS er en del medarbejdere, der ikke har fået udbetalt løn de seneste 6 måneder og at disse medarbejdere ikke er fratrådt. I bedes snarest muligt og senest med udgangen af december måned få disse medarbejdere fratrådt.
For at finde de pågældende medarbejdere kan I bruge rapporten "Medarbejdere uden løn de sidste 6 md."
Rapporten finder i under fanebladet "Opfølgning"
Negative lønsedler/ophør af indkomstår.
Vi kan fortsat konstatere, at der ligger en række negative lønsedler, som har været negative over flere måneder. Det er vigtigt, at hvis beløbet er udlignet/indbetalt SKAL der foretages korrektion ved at beløbet indberettes som en engangsydelse med skabelon nr. 14. Det er værd at bemærke, at Folkekirken har en udgift hvergang der sendes lønsedler og lign. i e-Boks og kun ved at udligne den negative lønseddel minimeres unødige udgifter.
Når korrektionen er foretaget sendes der ikke længere en lønseddel med en negativ nettoløn i e-boks. Den sidste lønseddel der går i e-boks bliver en nulstilling af det negative lønforhold.
Vejledning til udligning af negativ nettoløn
Har I spørgsmål til behandling/korrektion kan I kontakte løncenteret
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd