Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for december måned 2019
Terminer i FLØS
I arbejdsgivermodulet finder I nu en ny fane, der hedder "Terminer" hvor I kan registrere påmindelser om ændringer i f.eks. pensionsbidraget, lønændringer mm. som skal finde sted senere i medarbejderens ansættelsesperiode.
På Fløs-supportforum finder I vejledningen omkring Terminer:
https://floessupportforum.azurewebsites.net/#!/support/31/256
Skattekort for 2020
De nye skattekort for 2020 er lagt ind i FLØS. Det er oplysningerne fra 2019 der ligger til grund for hvilken skattekortstype der er blevet lagt ind for 2020.
Desuden har man overført den supplerende trækprocent fra 2019 til 2020. Husk, at slette/ændre dette, hvis medarbejderen i 2020 ikke ønsker, at fortsætte med en supplerende trækprocent eller har ændringer til den supplerende trækprocent.
For timelønnede medarbejdere, f.eks. gravermedhjælpere der anvender hovedkort er der 2 måder at fradraget kan beregnes på.
- Hvis det er "fradraget beregnes ud fra antal arbejdstimer" der er valgt, vil fradraget svinge alt efter hvor mange timer der bliver indberettet på medarbejderen.
- Hvis det er "fuldt fradrag anvendes" der er valgt, vil systemet bruge hele fradraget hver måned.
Det skal præciseres, at hvilken fradragstype der vælges, er et valg der træffes mellem arbejdsgiver og medarbejder.
Bemærk! Ændringer af skattekortstype og indberetning af supplerende trækprocent kan kun foretages fremadrettet pr. den 1. i måneden.
Ændringer foretages under fanen "Lønservice" under ændring, hvor der i hændelsesguiden vælges skatteoplysninger.
Negative lønsedler/ophør af indkomstår.
Vi kan fortsat konstatere, at der ligger en række negative lønsedler, som har været negative over flere måneder.
Hvis beløbet er udlignet/indbetalt er det nødvendigt, at der foretages korrektion ved at beløbet indberettes som en engangsydelse med skabelon nr. 14.
Når korrektionen er foretaget sendes der ikke længere en lønseddel med en negativ nettoløn i e-boks. Den sidste lønseddel der går i e-boks bliver en nulstilling af det negative lønforhold.
Vejledning til udligning af negativ nettoløn
Har I spørgsmål til behandling/korrektion kan I kontakte løncenteret.
Afleveringsfrister for 2020.
Afleveringsfrister for 2020 er nu tilgængelig på FLØS Supportforum. Afleveringsfristen i januar måned er den 15. januar – kørselsdatoen er den 20. januar.
Ved at følge dette link kan I se Indberetningsfrister for år 2020 (fremgår lige efter fristerne for 2019).
Løncenteret har lukket i julen.
Løncenteret har lukket fra og med den 20. december 2019 kl. 12:00 til og med den 1. januar 2020.
Medarbejderne i løncenteret ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd