Til lønadministrator ved menighedsråd, kirkegårde og provstierne
FLØS-NYT for juni måned 2020
Genautorisation - FLØS ansvarlig
Som en sikkerhedsforanstaltning til beskyttelse af personoplysninger, gennemfører Folkekirkens IT hver halve år en lukning af adgangen til FLØS.
En sådan lukning er gennemført den 2. juni 2020. Menighedsrådsformændene er orienteret herom og at de via KIS, skal genautorisere adgange til FLØS for de berørte medarbejdere.
Kan du ikke logge på og får beskeden herunder, skal du kontakte menighedsrådsformanden. Hvis genautoriseringen sker inden kl. 12.00 vil FLØS være tilgængelig dagen efter.
Lukning af omkostningssteder
Vi skal gøre opmærksom på, at omkostningssteder der ikke har været anvendt siden 1. januar 2018 er blevet lukket.
I har fortsat mulighed for at oprette omkostningssteder- vejledning finder I på FLØS Supportforum under punktet "Bogføring og Rapporter" under "Øvrige vejledninger" – klik på nedenstående link for at læse vejledningen.
Nye fraværskoder – Covid-19 fravær – Særlig målgruppe
Folketinget har vedtaget en ny lov. Loven gælder fra den 26. maj 2020 til og med den 31. august 2020. Det betyder, at der efter 31. august 2020 ikke kan udbetales sygedagpenge eller sygedagpengerefusion efter denne lov.
For at blive omfattet af denne lov, skal
- lønmodtageren opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, men dog ikke kravet om at være uarbejdsdygtig,
- der skal foreligge lægelig dokumentation (vurdering af at personen har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis lønmodtageren bliver smittet med covid-19)
- og arbejdsgiveren skal erklære, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
- Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
Vi henviser jer til, at læse følgende vejledning: Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, gælden fra 26. maj 2020.
Klik på nedenstående link for at læse vejledningen.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9306
Der er i FLØS oprettet to ekstra årsagskoder, der kan anvendes til registrering af Covid-19 relateret fravær
- CM med teksten Covid-19 Særlig målgruppe
- CP med teksten Covid-19 Pårørende særlig målgruppe
Ferievejledninger til folkekirkens ansatte og arbejdsgivere
Kirkeministeriet har sammen med Landsforeningen af Menighedsråd og Stifternes løncenter for menighedsråd udarbejdet nye ferievejledninger til folkekirkens ansatte og arbejdsgivere.
Endnu engang vil vi opfordre jer til, at læse den vejledning der særligt er rettet til menighedsråd i deres rolle som arbejdsgiver.
Vejledningen finder I på Folkekirkenspersonale.dk
Klik på nedenstående link for at læse vejledningen.
Med venlig hilsen
Stifternes løncenter for menighedsråd