Særlige feriedage fra optjeningsåret (kalenderåret) 2023
Afholdelsesperioden for særlige feriedage optjent i 2023 løber fra 1. maj 2024 til 30. april 2025.
I skal undersøge, om der er særlige feriedage som er afholdt; men endnu ikke er blevet fraværsregistreret i FLØS. Registreringen bør ske snarest muligt.
Læs vejledningen til at finde rest særlige feriedage.
Det er vigtigt, at hvis der er indgået en aftale om, at de særlige feriedage afholdes efter 1. maj 2025, så skal dage registreres som overført til den nye afholdelsesperiode. Er der ikke indgået en aftale om overførsel, skal dagene udbetales.
Læs vejledningen til overførsel eller udbetaling af de særlige feriedage.
Restferie pr. 31. august 2024
Det er vigtigt I får taget stilling til de restferiedage der måtte være den 31. december 2024. I skal enten, få dagene overført eller udbetalt. I kan IKKE blot gøre ingenting.
Dette blev skrevet i FLØS Nyt for november måned 2024:
Det er nu, I skal være opmærksom på, at feriedage der er optjent i perioden fra 1. september 2023 til 31. august 2024 skal afholdes senest 31. december 2024. Hvis den 5. ferieuge ikke er afholdt, kan den overføres, hvis der er indgået aftale herom mellem den ansatte og menighedsrådet inden den 31. december 2024. Hvis den ikke aftales overført, skal menighedsrådet udbetale den til de ansatte. Bemærk maks. 5 dage.
HUSK, hvis den 5. ferieuge skal overføres, er det vigtigt, at I indberetter overførslen i lønsystemet senest i januar måned, ellers bliver feriesaldoen forkert.
Bemærk, det er ikke længere muligt for løncenteret at få opdateret værdien, som ligger bag ved feriedagene, derfor er det yderst vigtigt, at overførslen af feriedagene foretages rettidigt.
Læs vejledningen til at finde rest feriedage.
Bemærk også, at 1. til 4. ferieuge hverken kan overføres eller udbetales, medmindre der er tale om en reel feriehindring. Ferie som den ansatte ikke afholder, og som heller ikke kan overføres eller udbetales, skal arbejdsgiveren indbetale til Arbejdsmarkedets Feriefond, som ”uhævede feriemidler”.
Pensionsprocent på 18,4 for ansatte under CO10 f.eks. organister og kirkemusikere
Pr. 1. april 2025 er pensionsprocenten ændret fra 18,0 til 18,4. Dette skal I være opmærksom på, når I indberetter fast lønart: Pension konverteret til løn 70 år. Dette bruger I ofte ved vikaransættelser.