I systemet "Brugeradministration" på Den digitale arbejdsplads tildeles de nødvendige roller/rettigheder til medlemmerne af menighedsrådet samt til lønadministratoren. "Brugeradministration" finde under IT på Den digitale arbejdsplads.
Det er menighedsrådets formand eller kontaktperson der kan autorisere andre til, at udføre opgaver for menighedsrådet, herunder lønbehandling.
En vejledning i tildeling af rettigheder findes på IT-Supportfourm under "Kontrol af adgange og rettigheder til systemer i Kirkenettet ‐ menighedsråd"
Vejledning i brugeroprettelse findes også på IT-Supportforum
Her finder du også systemstatus på FLØS
Rollen "FLØS ansvarlig" tildeles den person der skal indberette løn. Rollen giver både adgang til lønsystemet og til dataarkivet.
Rollen "Kontaktperson" giver automatisk adgang til både lønsystemet og til dataarkivet. Dvs. når kontaktpersonen har rettigheden "Kontaktperson" i Brugeradministration, kan vedkommende både foretage indberetninger i lønsystemet og se lønmaterialet i dataarkivet uden at der tildeles yderligere rettigheder
Rollen "Formand" giver ikke automatisk adgang til lønsystemet. Skal formanden have adgang til lønsystemet og dataarkivet, skal der tildeles både rollen "Formand" og rollen "FLØS ansvarlig".
Bemærk, uanset hvilken rolle/rettighed der er tildelt en medarbejder, vil medarbejderen ikke kunne registrere hverken løndele eller fravær på sig selv.
Vær opmærksom på, at der kan gå op til 5 arbejdsdage før tildelingen af rettigheder slår igennem i systemet, og medarbejderen har fået adgang til lønsystemet.
For yderligere vejledning i tildeling af rettigheder kontaktes IT kontoret på telefon 70 20 25 35 eller mail floes-decentral@km.dk